Min søn har kræft ...

Min søn Noah på 10 år gennemgik igår en knap 10 timer lang operation på Rigshospitalet i København. Har har den sidste måneds tid været inde og ude af hhv. Hvidovre Hospital og Rigshospitalet grundet mavesmerter og besvær med at spise og drikke, og generelt besvær med at holde mad og væske i sig.

Udredningsforløbet har været langt og forvirrende, men kort sagt har, hvad der i starten var en mistanke om simpel blindtarmsbetændelse, vist sig at være en tumor i bugspytskirtlen, med en størrelse på ca. 10x15 centimeter. En MR-scanning afslørede dette i mandags. Tumoren viste sig dog at være markant større, og det viste sig, at den havde spredt sig. Noah fik derfor igår fjernet halvdelen af sin bugspytskirtel, samt sin galdeblære, sin tolvfingertarm, en portion af sin tyktarm, og en portion af sin mavesæk. Lige nu ligger han på intensiv til overvågning på Rigshospitalet.

Personalet på Rigshospitalet har været fantastiske, og taget sig godt af min lille dreng. Forvirringen om tumoren er dog total. En tilkaldt professor i børnekirurgi, med 40 års erfaring, har aldrig tidligere set en tilsvarende tilstand hos et barn, men tilstanden er ikke unormal hos ældre mennesker, og derfor var det også voksenkirurger, med erfaring på området, der opererede Noah igår. En vævsprøve af tumoren har ikke kunne identificere dens type. I første omgang regnede lægerne med at den var "godartet", men under operationen igår opdagede de at den havde spredt sig til andet væv, og dermed havde ondartet karakteristika. Noah har dog ikke udvist klassiske symptomer på den type kræftsvulst, som vi umiddelbart ville frygte det kunne være. Så hvad vi helt præcis har med at gøre, ved vi ikke. Vi ved ikke om alt er blevet fjernet, vi ved ikke om dette indgreb har været nok, vi ved ikke om det kommer igen, eller om han skal i kemoterapi. Så mange spørgsmål mangler endnu et svar.

Det eneste vi ved lige nu er, at livet har ændret sig for Noah og hans familie nu. Men det skal nok gå. Han var en tapper dreng før han blev kørt ind igår sammen med sin bamse, og det vil han også være når han vågner igen. Han ville gerne have at lægerne skyndte sig, så han kunne komme igang med at samle noget LEGO. Så vi tager alle det hele i stiv arm, selvom det selvfølgelig har været en voldsom omgang det her.

Nu venter vi bare på at han vågner, så han kan få et kram og dele et smil med os, så tager vi den derfra. Det kunne nemlig allerede nu havde været meget, meget værre.

Jeg skal nok dele en opdatering på et senere tidspunkt.


0 visninger