
Tryghed på de digitale platforme
"Vores børn får det bedste udgangspunkt i livet, hvis vi hjælper med at styrke deres livsmod og tiltro til sig selv fra tidlig alder!"
- Per Schultz Jørgensen
Tidligere formand for Børnerådet, modtager af UNICEF prisen, og nuværende professor i socialpsykologi ved Aarhus Universitet
Psykisk mistrivsel stiger hos børn og unge:
Psykisk mistrivsel blandt danske børn og unge er et stort, og støt stigende, problem. Antallet af børn og unge der får udskrevet antidepressiv medicin, er steget med svimlende 60 pct. indenfor de sidste otte år. Antallet af børn og unge der får stillet diagnosen angst eller depression mere end tredobbelt i samme periode. Antallet af børn og unge der er patienter i psykiatrien steg mellem 2009 og 2018 med over 72 pct., og er endnu ikke faldet. Danske børn og unge er generelt langt mindre lykkelige og har flere psykiske lidelser, end de ældre generationer. Det er en dramatisk udvikling som ifølge generalsekretær i landsforeningen Bedre Psykiatri Thorstein Theilgaard, bør være en påmindelse om, at der, når det kommer til børn og unge, er brug for at tænke nyt.
Hos Børns Vilkår har man på BørneTelefonen oplevet en stigning i antallet af samtaler om psykisk mistrivsel, fra at være på 5.305 samtaler i 2012, til 12.205 samtaler i 2018, En rapport fra 'Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for velfærd', konkluderer, at selvom det er svært præcist at afgrænse hvor mange unge der lever et liv i psykisk mistrivsel, så skønnes fem til ti procent af Danmarks ungdom at være svært psykisk belastede, mens en bredere gruppering har en mental sundhed der kan karakteriseres som jævn eller moderat.
Tallene er alarmerende, ikke mindst fordi den tilgængelige statistik kun bygger på data fra andelen af børn og unge som aktivt har søgt hjælp. Tallene repræsenterer ikke gråzone-tilfældende, og de inaktive børn og unge som enten ikke kan, ikke tør, eller ikke vil bede om hjælp. Endvidere omfatter tallene ikke de børn som slet ikke er klar over at de lever i psykisk mistrivsel, Antallet af kommunale underretninger om børn og unge er også steget drastisk siden 2013. I nogle nordsjællandske kommuner er der tale om stigninger på op mod 50-60 pct. En forklaring herpå er en gennemført lovændring i 2013 der indskærpede forpligtelsen om at underrette de sociale myndigheder om børn og unge der giver grund til bekymring. Der er altså tale om inkluderingen af en enorm gruppe børn og unge der tidligere "gik under radaren".
Et enormt og næsten uoverskueligt udbud af danske hjælpeorganisationer, foreninger, kommunale tilbud- og bistandsordninger, hver med deres egne fokusområder, yder allerede nu en beundringsværdig indsats med at knække den ildevarslende stigende kurve. Men kurven knækker ikke, og vi står overfor en udbredt forekomst af psykisk sårbarhed, og en varslende epidemi af børn og unge der vil vokse op og være plaget af psykisk mistrivsel. Der er brug for at tænke nyt.
Hvad er psykisk mistrivsel?
Referencemateriale:
Robusthed og adfærd i et moderne samfund
Tidligere Børne- og socialminister Mai Mercado nedsatte i januar 2018 et uafhængigt debatpanel som udarbejdede 13 perspektiver og 10 handlingsforslag til den moderne børneopdragelse. I denne rapport blev der blandt andet opfordret til en bedring af de nære fællesskaber, til en mere fikseret fokusering på vores børn og deres behov, til et større fokus på børnenes karakterdannelse, samt til et større engagement og tilstedeværelse på de digitale platforme som børnene er yderst flittige brugere af. Det deltagende forældresegment ønskede desuden en nemmere adgang til konkret viden og rådgivning om børneopdragelse.
Opdragelsens natur har ændret sig over de seneste generationer. De moderne kommunikationsteknologier har revolutioneret vores samfundsstruktur, og har fjernet det nærvær og den distance hvorved vi tidligere integrerede med hinanden. Dette skift har ændret på måden vi spejler os i hinanden på. Overleveringen af dyder, etik, og erfaring - fra tidligere generationer - er i større grad inkompatible med det moderne familieliv. Nutidens forældre henter i højere grad erfaring og rådgivning fra kurser, online fora, og fra pædagogisk personale. Endvidere stiller mange forældre også højere krav til det pædagogiske personales engagement til børnenes opdragelse, både i dag- og fritidsordninger, samt i uddannelsesinstitutioner.
Udenfor hjemmets vægge lurer et larmende og tempofyldt samfund der konstant introducerer øget kompleksitet i alle aspekter af børnefamiliernes dagligdag, og som mange endvidere føler driver rovdrift på den moderne families hverdagsoverskud. Et samfund der er designet til at nådesløst at skille fårene fra bukkene, og give anerkendelse til færre end til flere. Børn og unge plasker rundt i et ubønhørligt hav af forventninger til talent, præstationer, og resultater, i et samfund der ønsker at gøre alle til praktiske skabeloner.
Konkurrencen på arbejdsmarkedet øger konstant krav og succeskriterier, og de kommercielle markeder fylder sine forbrugere, i sær børn og unge, med misvisende værdier og vrangforestillinger om det perfekte og det lykkelige liv. Underholdning er blevet en livsstil som tilskynder til jagten på penge, magt, succes, og urealistiske skøn- og sundhedsidealer. Mange mennesker er fanget i kaotiske spiraler af denne absurde afhængighed på disse designede idealer. Det perfekte er det nye normale, og vi er blevet vant til udviklingen. Tendensen til at designe sit liv på de sociale medier, gør det endvidere betydeligt sværere både at erkende og spotte den psykiske mistrivsel, og tage affære.
Børn og unge bør ikke leve et liv hvor hverdagen er et konstant pres for at præstere noget ekstraordinært eller sensationelt for at have en værdi. Ingen børn skal have følelsen af at skulle gøre sig fortjent til at blive elsket og være noget unikt. De tilknytninger vores børn har i et moderne larmende samfund, er afgørende for hvordan de klarer sig som voksne.
Psykisk mistrivsel hos børn og unge er i bred udstrækning et resultat af utilstrækkelig hjælp og støtte fra de voksne omsorgsgivere. De mange tilgængelige hjælpeorganisationer, foreninger, og tilbud, er i hovedtræk passive aktører, indtil børnene selv vælger at efterspørger den. De store fokus på forebyggende indsatser er fremragende, men fokuseret på niche-områder.
Så hvad nu hvis vejen til at knække kurven, er en holistisk tilgang, der betragter det enkelte barn som en helhed der er mere end blot summen af sine dele? Hvad nu hvis man gjorde alvor af generalsekretær i landsforeningen Bedre Psykiatri Thorstein Theilgaards tanker om at tænke nyt, og introducerede et helt nyt initiativ der kan kommunikere tryghed, ro, og støtte, direkte til vores børn, på alle tider af døgnet? Hvad nu hvis man skabte det positive fællesskab som tidligere Børne- og socialminister Mai Mercado ønskede. Hvad nu hvis vejen frem er en aktiv aktør, der ikke venter på at vores børn og unge bliver en del af en statistik før vi kan hjælpe dem? Hvad nu hvis nogen indså at vi voksne ikke er tilstrækkelig til stede på de digitale platforme hvorfra børn og unge hver eneste dag henter inspiration til deres liv? Hvad nu hvis nogen skabte et trygt sted på de digitale platforme?
Alt dette er hvad foreningen FamilieKommunikation ønsker at gøre med 'Nabolaget'.
Foreningen FamilieKommunikation
Nabolaget - Et trygt sted på de digitale platforme
er ...

Produktionsdesign over Nabolaget







Børn og unge skal have et sted hvorfra de kan finde inspirationen til at slå bremserne i, og have lov til at forstå og fordybe sig i sig selv, og i andre. De har brug for et sted hvor de kan se at vi alle kæmper med de samme komplicerede følelser, og at vi prøver at skjule det der er mest universelt blandt os: vores nederlag og bekymringer. Børn og unge har brug for et sted hvorfra de kan lade sig inspirere af kommunikative metoder der kan bremse den nuværende fordomskultur, og den eskalerende bølle- og mobbeadfærd, som især spreder sig via sociale medier, og som både skaber psykisk mistrivsel, og en manglende evne til at mærke hinanden som medmennesker.
I ’Nabolaget’ taler vi ærligt og åbent om livet og om de mange komplicerede følelser og bekymringer som vi alle går rundt
med, og vi gør det uden at være sarkastiske, grænsesøgende, og vi gør det uden den moderne misforståelse om det energiske tempo, og vi gør det ved at være blide, venlige, oprigtig, og betryggende, og tale med en rolig og ærlig stemme til børnene. Nabolaget giver ikke svar på hverdagens dybe dilemmaer, og det tilbyder heller ikke en flugt fra dem. Men det tilbyder en filosofi, en tilgang, der kan gøre det muligt for børn og unge til bedre at klare sig gennem livets kamp. Det tilbyder en ide om at bremse ned ... ned, til et roligere sted hvorfra man skal arbejde. Det tilbyder tanken om enkelhed; at reducere tingene til deres mest konstruktive og mest elementære. Til en base, hvorfra man kan opbygge forståelse. Nabolaget opfordrer os til at værdsætte alle vores globale borgere "præcis som de er", uanset deres hudfarve eller religiøse tilhørsforhold.

Nabolagets interaktive tiltag
Nabolagets fysiske materialer.
Online platform hvorfra
Nabolaget kan streames.
(1)
(4)
Integrerende brevkasse i Nabolaget
Målgruppe: Alle aldre
(2)
Hovedprogrammet Nabolaget
Målgruppe: 3 - 9 årige
(3)
sub-programmet af Nabolaget
Målgruppe: 10 - 15 årige
Nabolagets struktur og anvendelighed
Hvad taler vi om i Nabolaget?
Førstegangsoplevelser
Svære udfordringer
Hverdagsudfordringer
Livet er konstant fuld af nye oplevelser for os alle. Vi kender alle til utrygheden man kan føle ved førstegangsoplevelser, eller usikkerheden ved særlig svære udfordringer. Selv helt almindelige hverdagsudfordringer kan være svære at håndtere for mange. For små børn kan disse mange forskellige oplevelser være særligt overvældende. Nogle oplevelser kan være spændende, mens andre kan være meget skræmmende, og det kan være svært for forældre at vide hvor meget deres børn kan håndtere, eller hvor meget hjælp de har brug for. Den hjælp vi giver vores børn kan påvirke deres evne og måden hvorpå de nærmer sig og håndtere nye udfordringer og situationer gennem hele deres liv. I Nabolaget taler vi derfor om mange forskellige emner. Det kan være alt fra de svære hverdagsudfordringer som mobning og selvværd, til de små gode fornemmelser man føler ved at gøre noget godt, eller når andre er rar overfor en, til tungere samtaler om hårde emner såsom forældres skilsmisse eller håndteringen af sine følelser når man oplever døden tæt på. Nabolaget handler om følelser, men er aldrig prædikende eller instruerende.

Værter og beboere i Nabolaget


Søren Hauch-Fausbøll
Skuespiller og komiker
Hans Dal
Musiker, komponist, og skuespiller
Anne Bøgen
Youtuber og kreativ nabo
Jesper W. Lindberg
Skaber, vært, og kreativ nabo
Programmets opbygning
(A) Ved hver eneste programstart ankommer værten til sit lille hus i Nabolaget. Værten bor ved grænsen mellem skoven og de svajende kortmarker hvorfra man kan se ud over markerne og bjergtoppene. Bagved værtens lille hus rejser den grønne skov sig altid majestætisk mens fuglene synger, og skovens mange dyr titter nysgerrigt frem fra buske og træer. Værten er den der altid byder seerne velkommen, og inviterer dem til at bruge lidt tid sammen med ham i Nabolaget. Værten både taler til, og kigger direkte ind i, kameraet for at skabe et nærvær med dem der ser på. Nogle gange er det blot en helt normal dag, hvor værten tømmer sin postkasse og opdager at der er en invitation fra en ven om at komme og besøge denne, eller måske venter værten ankomsten af en særlig gæst.
(B) Værten altid en masse tanker og gode ideer med sig. Måske kommer værten denne dag lige fra at have besøgt nogle venner, og det har sat tankerne i gang om hvordan venskaber har både gode og knap så gode perioder. Det kan nemlig være svært at have venner, for ens venner kan faktisk gøre én rigtig ked af det. Hvorfor er det egentligt at dem som man holder mest af, oftest er dem der kan gøre én allermest ked af det? Venner er da nogen som man altid er glade med!? Når værten først har talt lidt om hvorfor disse tanker er kommet ham på sinde, vil værten flette følelserne om venner sammen til en lille historie om venner. Værten er nemlig forfatter, og prøver derfor altid at sætte ord på ting. Herefter besøger værten altid sine venner ude i skoven for at se hvad de laver, og høre hvad de tænker om emnet venner.
(C) I skoven bor der blandt andet to skovfogeder som kender alle skovens dyr. De passer godt på skoven, og de opfører tit teaterstykker sammen med dem. De elsker nemlig at omsætte skrevne ord, til en levende oplevelse som man også kan se, og ikke blot snakke om. Derfor har de bygget et lille teater af tømmer og ting fra skoven, med lidt hjælp fra skovens dyr.
(D) Lidt længere inde i skoven bor den gamle spillemand. Han sidder ofte på sin veranda med sin guitar og andre akustiske instrumenter, for han elsker at komponere og spille musik. Han kan synge om hvad som helst. Nogen gange synger han om solen, om regnen, om sneen, om jul, om blæst, om efterår, om at føle, og om at vokse, om at forundres af de små ting, og de store ting. Men han synger også tit om triste ting såsom sorg, død, tristhed, depression, kærestesorg, skilsmisse, savn, og lignende. Det hjælper nemlig altid at synge om ting som gør ham ked af det
Et eksempel på en af de sange som spillemanden synger, handler om regn, og hvordan den måske nok er våd og kold, men faktisk også kan føles dejlig, og gør meget godt:
Regn der frisker søens vand,
regn der pibler rundt i sand,
regn der renser luft og land,
regn der letter min forstand,
regn der nærer korn og mark,
regn på grus, på bænk, på bark.
regn der spejles i mit spejl,
(E) Spillemanden hjælper derfor tit med at sætte lyd til de ord som værten har skrevet, og de bevægelser som skovfogederne opfører. På denne måde dækker vi alle emnerne I Nabolaget ind, med både sindets tanker, øjets syn, og ørets hørelse, og vi sætter fokus på mange af de følelser som vi alle på et eller andet tidspunkt vil føle. Især de tidlige følelser som kan være meget svære for børn få kontrol over, og som rigtig mange voksne også har svært ved at håndtere. Vi stopper aldrig med at vokse og forberede os, og tænke, og være nysgerrige og forundrede. Så Nabolaget er for alle.
(F) I programmet medvirker der som sagt også gæster, både børn såvel som voksne. I disse gæsters selskab vi især sætte fokus på at nedrive fordomme og destruktive tanker, ved at vise hinanden som mennesker med følelser. Det kan være den gode fornemmelse af at være ærlig, gøre noget godt for andre, eller ved at udøve en hobby eller et talent. Allerede nu har Nabolaget sikret sig besøg af mange fantastiske kreative mennesker, der vil komme også snakke om deres talent, og inspirere seerne med deres passion.
(G) Den mest direkte inklusion af seerne vil være en kulisse som vi kalder for mindetræet. Dette er en speciel designet kulisse som er et smertelindrende sted, hvor vi deler og efterlader triste og destruktive tanker og tårer, og gennem lindringen kan gøre minder til glade tanker og tårer. På dette hvide mindetræ vil vi nemlig lade seerne mindes noget de føler tab og savn for. Alle, gæster såvel som seerne, vil kunne få deres mest værdifulde minder hængt op på mindetræet og således blive en del af ’Nabolagets’ fællesskab, og naturligvis afføder det en snak om følelserne bag. For det føles godt at snakke om sin sorg og dele den med andre, gør det ikke?
(G) Når alle de medvirkende i Nabolaget sammen har behandlet programmets emne i et samspil af ord, bevægelse, og lyd, vil værten sige tusind tak for den dejlige tid de har haft sammen, og tage hjem til sit hus. Her vil der blive samlet op på alt det som de har talt om, og er kommet frem til i programmet. Herefter siger værten farvel, og tager hjem til sit rigtige hjem i den virkelige verden. Som afmelding spilles en spillemandens sange, og man ser også hvordan alle de andre i Nabolaget tager hjem mens de vinker farvel, og forsikre alle om at de kommer tilbage igen.
Programmet slutter.
Inspirationskilden der hjalp millioner af børn


Nabolaget er inspireret af det amerikanske tv-program ’Mister Rogers Neighborhood’ der kørte over de amerikanske tv-skærme fra 1968-2001.
Mister Rogers Neighborhood er skabt af Fred Rogers (f. 1928), som også varetog rollen som værten Mister Rogers. Det var et lokalt produceret TV-program for børn og unge, med base i lokaler på TV-stationen WQED i Pittburgh, USA. Forskning fra blandt andet Ohio University of Zanesville og Loyola University Chicago har påvist, at ’Mister Rogers Neighborhood’ gennem mere end tre årtier hjalp millioner af amerikanske børn og unge med at styrke deres gode selvværd, selvkontrol, fantasi, kreativitet, nysgerrighed, anerkendelsen af mangfoldighed, samarbejdsevner, tålmodighed, og vedholdenhed, og det er ikke svært at forstå hvorfor. Der findes intet nuværende initiativ som minder om hverken Mister Rogers Neighborhood, eller vores eget ’Nabolaget’. Vores programmer er to vidt forskellige støbninger, men kerneværdierne er de samme.

Referencemateriale:


